Nominerede i kategorien børnespil:

Early Bird (Liniex)

Vær den første der hjælper spætten med at få ormen ud af træstammen. Sjovt action spil for hele familien hvor præcision og taktik hjælper på heldet.

Kanin Hop Hop (Spilbræt.dk)

Kaninboet er ved at blive oversvømmet af regnmasserne. Skynd dig at redde så mange kaniner som muligt.

Mucca Pazza (Marektoy)

Ti skøre dyr er kommet på besøg fra planeten Kopiter. Men hvad er nu det? Den fjollede ko Mucca Pazza har trykket på den forkerte knap, så teleporteren fik blandet helt rundt på alle de stakkels dyre hoveder, ben og kroppe! Kan du sørge for at abefukatten, frøgrikøer og Drafuheste kommer på plads, og bliver til rigtige dyr igen?

Nominerede i kategorien familiespil:

MimiQ (Four Esses)

Få fat i de andre deltageres kort ved at efterligne forskellige ansigtsudtryk. Hvis du ikke har det kort, modspilleren spørger om, rækker du tunge! Sæt hukommelse og ansigtsmuskler på den ultimative prøve MIMIQ!

I MimiQ er der masser af grin og sjov til hele familien!

KLASK (Marektoy)

Hvad får man, når man blander bordfodbold og air hockey med pladsmangel og magneter? Det danske brætspil KLASK, der kan nydes af alle aldre, når den hurtige leg med magneter spreder liv og glæde.
Otrio (Marektoy)

EGO Family (Gameinventors)

Så er der EGO til hele familien. Det klassiske EGO er endelig kommet i familieklæder. De gode spørgsmål, som familien sikkert aldrig får stillet, kommer i spil og man kan blive en del klogere på sig selv og hinanden. Der er tre forskellige typer spørgsmål i spillet, som sikrer en masse grin, overraskelser og familiehygge.

Nominerede i kategorien voksenspil:

Alias Kvinder mod mænd (Tactic)

Det er mænd mod kvinder i en hård Alias-kamp. Mænd skal forklare ord fra kvindernes verden og vice versa.

Spyfall (Marektoy)

Kan du finde spionen? Spyfall er et enkelt, men tidsløst humoristisk spil, hvor grin, bluff og grimasser skaber et usædvanligt fængslende selskabsspil, når klapjagten går i gang efter spionen omkring bordet. Et spil, der både får spillerne til at observere adfærd og mimik, men også krydsforhøre hinanden. Sjovt, nemt og hurtigt.

Castles of Mad King Ludwig (Marektoy)

Evner som byggelyst, kreativitet og økonomisk snuhed går stærkt i spænd i Castles of Mad King Ludwig, når spillerne dyster om at tilfredsstille den gale kongens ønsker ved at bygge hver deres slot på bordet. Ikke alene bliver slottene skøre, men alle er med hele tiden, og ingen sejr er sikker før pointoptællingen til slut. Et slående originalt og veldesignet strategispil med både dybde, variation og udfordring til voksne spillere.