Årets spil 2016 i kategorien børnespil:

Kanin Hop Hop (Spilbræt.dk)

Kaninboet er ved at blive oversvømmet af regnmasserne. Skynd dig at redde så mange kaniner som muligt.

Årets spil 2016 i kategorien familiespil:

EGO Family (Gameinventors)

Så er der EGO til hele familien. Det klassiske EGO er endelig kommet i familieklæder. De gode spørgsmål, som familien sikkert aldrig får stillet, kommer i spil og man kan blive en del klogere på sig selv og hinanden. Der er tre forskellige typer spørgsmål i spillet, som sikrer en masse grin, overraskelser og familiehygge.

Årets spil 2016 i kategorien voksenspil:

Spyfall (Marektoy)

Kan du finde spionen? Spyfall er et enkelt, men tidsløst humoristisk spil, hvor grin, bluff og grimasser skaber et usædvanligt fængslende selskabsspil, når klapjagten går i gang efter spionen omkring bordet. Et spil, der både får spillerne til at observere adfærd og mimik, men også krydsforhøre hinanden. Sjovt, nemt og hurtigt.