Tilmeldte familiespil 2019

Tyvenes By – Game InVentorS

Du befinder dig i den sene middelalder, hvor du og dine modspillere står i spidsen for hver sin ambitiøse tyvebande. Hver nat plyndrer banderne byens forretningsdrivende og gør livet surt for dens indbyggere. Det utimative mål er at stjæle slottets tre kronjuveler og det er alles kamp mod alle. Tyvenes By er et lusket spil, hvor snyd og diplomati går hånd i hånd.

Fra 14 år og opefter. 4 deltagere. 45-60 minutter.

Outsider – Game InVentorS

I Outsider har hver opgave 4 svarmuligheder og det handler om at finde den svarmulighed, der skiller sig ud. Man kan altid få at vide, hvad 3 af mulighederne har til fælles, men kan man selv regne det ud, så har man chancen for at score ekstra point – hvis man altså kan udpege outsideren.

Fra 15 år og opefter. 2+ deltagere. 15-30 minutter.

TYPISK! – Liniex

Spillet er udviklet af fremtidsforskeren Liselotte Lyngsø. Det er bygget op omkring de 9 forskellige personlighedstyper og skaber på en underholdende måde en sjov dialog blandt spillerne, der ofte også bevæger sig ud over hvad selve spillet går ud på.

Fra 12 år. 2-6 spillere

Dumber than a box of rocks? – AMO Toys

QUIZKAMP – MENNESKER MOD STEN

Dette hurtige quizspil stiller det provokerende spørgsmål: Er du dummere end en æske med sten? Træk et kort, vælg et spørgsmål, ryst æsken, og åbn den. Hvem svarer rigtigt – dig eller stenene? Spillerne kæmper mod stenene om at svare rigtigt på quizspørgsmålene og komme først i mål.

Antal spillere: 2+ Alder: 12+ Spilletid: 20 min.

Smart 10 – Games4U

Quizspillet hvor alle får lov til at svare på det samme spørgsmål.

200 spørgsmål – 2000 svarmuligheder

SMART10 er et quizspil hvor spilleren ikke skal vente på, at det bliver ens tur. Der er 10 svarmuligheder på hvert spørgsmål og hver spiller får lov til at svare på hvert spørgsmål.

Hvis svaret er korrekt, får spilleren en svarmarkør. Skal du svare eller skal du melde pas? Hvis du ikke sikrer dig dine svarmarkører i tide kan du ende op med at miste dem alle.

Alt du skal bruge er samlet i en lille kompakt Smartboks: de 200 spørgsmål med svar, pointtællere og svarmarkører. Klar, parat, start SMART

Perfekt Match – Tactic Games

Find din ægte sjælsfrænde i dette morsomme selskabsspil. Besvar spørgsmål og overvej sjove scenarier, mens de andre spillere tænker over deres svar på samme spørgsmål. De to, hvis svar matcher oftest, vinder spillet og behøver ikke længere at lede efter den eneste ene.

  • 200 kort med tossede spørgsmål og scenarier
  • Dette enkle spil skaber morsom konversation og skøre situationer
  • Perfekt til enhver spilaften

Stack attack – Danspil

Stack Attack er et underholdende og taktisk quizspil, som med fordel kan spilles i hold. I dette spil skal du og dit hold opbygge et tårn bestående af forskellige kategorier, som dine modstandere skal forsøge at ”vælte”, ved at svare rigtigt på en række spørgsmål. Holdene vælger selv, om de vil have lette eller svære spørgsmål, men pas på, for svares der forkert på et nemt spørgsmål, må dine modstandere opbygge deres tårn igen og således gøre det sværere for angriberne at vælte dem.

Der dystes i følgende kategorier: Ord og sprog -Tid og tal – Natur, videnskab og sundhed – Verden – Underholdning – Sport og spil – (U)brugelig viden.

Spilletid: 30 – 60 Min. Antal spillere: 2-10+. Alder: 15+.

Planet – Spilbraet.dk

Planet er spillet, hvor du mærker en verden, der tager form i mellem dine hænder. Du får en 12-sidet terning, som du skal udfylde med bjergkæder, få jungleområder til at spire frem, fremmane enorme oceaner eller sprede myriader af polarområder.

Det ender med, at du skaber en verden, hvor du ser dyrelivet blomstre og har til sidst lavet din egen globus.

Du kan spille fra 8 år og op og kan spille 2-4 spillere – det bliver en klassiker i sommerhuset.

Desuden er spillet lige blevet kåret til Årets spil 2019 ved Mensa.

Copenhagen – Spilbraet.dk

Helt friskt fra trykkeriet er det visuelt smukke spil, der minder om Tetris med lidt mere taktik og snilde.

Nyhavn i København danner rammerne for spillerne, der skal konstruere farverige og smukke facader, som Nyhavn er kendt for.

Spillet er godt til en aften med venner forbi eller som et spil med din partner – for det fungerer rigtig godt både for 2, 3 eller 4 spillere.

Politisk ukorrekte billeder – Spilbraet.dk

Måske kender du selskabsspillet “Det dårlige selskab” – Politisk Ukorrekt minder om dette – blot med billeder!

Spillet der får selv det festligste selskab til at hyle af grin og more sig endnu mere.

Du lærer reglerne uhyre hurtigt og det eneste du skal koncentrere dig om, er at få dine modstandere til at flække af grin.

Konario – ALGA

SPELET FÖR ALLA SINNEN

Samla på par precis som i Memory. 40 identiska kuber döljer en hemlighet. KONARIO utmanar inte bara ditt synminne utan även smak, lukt, känsel och hörsel. Är du bättre på att komma ihåg dofter än ljud? Har du lättare för att minnas smaker än bilder? KONARIO utmanar våra sinnen och tränar vår hjärna.

KONARIO är helt unikt. Och så mycket mer än bara ett spel.

Spelet är från 10 år för 1-6 spelare.