Tilmeldte familiespil 2018

Re:play – AMO Toys A/S

I ”Re:Play” spiller man 3 runder på hold af minimum 2. Start med at skrive de første 40 ord ned, der falder dig ind eller brug de ord, der følger med. Første runde går ud på at beskrive ordet på brikken til en holdkammerat uden at sige selve ordet, selvfølgelig. Det kan være en skildpadde, måske. Eller Canada. Eller måske endda Shrek eller Donald Trump. Hvad som helst! Hvert hold fortsætter med at gætte ord til tiden løber ud. I runde 2 genbruges de 40 brikker – nu i gæt og grimasser! Og i runde 3 genbruges brikkerne endnu en gang, men denne gang skal ordet gættes på bare ét beskrivende ord. Runderne spilles til alle 40 brikker er gættet. Point fordeles i forhold til hvor mange brikker, man har gættet. Alle 3 runder tælles op og den med højest score, vinder.

For 4+ spillere. Fra 12 år.

Escape Room – Maki

Føl spændingen og nyd mysterierne i Escape Room i dit eget hjem. I dette udfordrende og uforudsigelige spil er I nødt til at arbejde sammen for at løse gåder og finde skjulte ledetråde. Det er et kapløb mod uret; I har kun 60 minutter til at undslippe. Chrono dekoderen tæller ned fra 60 til 0 minutter; den er med til at skabe spænding og giver jer anledning til at modtage hints.

I dette spil vinder eller taber I sammen og samarbejde er nøgleordet for at løse gåderne og udfordringerne i tide. 60 min går hurtigere end I forestiller jer… Spillet indeholder 4 Escape Rooms med forskellige sværhedsgrader. Prison Break, Virus, Nuclear Countdown og Temple of the Aztec. Start med Prison Break der er det “letteste”.

Spillet vandt Årets Spil i Norge 2017 | For 3-5 spillere | Fra 16 år | Spilletid: 60 min pr Escape Room

The Chameleon – Maki

Kan du bluffe uden at blive opdaget? Kamæleonen er et voksenspil som både er sjovt og udfordrende. Spillereglerne er simple og jo flere gange du spiller, jo bedre bliver du til at kamuflere dig som en ægte kamæleon. Hver runde involverer to missioner, alt efter om du er kamæleonen eller ej. Mission 1: Du er Kamæleonen. Ingen kender din identitet undtagen dig. Din mission er at bluffe det hemmelige ord uden at blive fanget i det. Mission 2: Du er ikke kamæleonen. Prøv at finde ud af, hvem kamæleonen er uden at afsløre at du kender det hemmelige ord.

For 3-8 spillere | Fra 14 år | Spilletid: 15 min

EGO – gold edition – GameInventors

Jubilæumsudgave af det populære selskabsspil, hvor der er blevet plads til både nyt og gammelt. I EGO gold handler det om, at lære sig selv og alle de andre lidt bedre at kende. Der er tre typer spørgsmål i spillet, som alle sætter kendskaben til dig selv og de andre deltagere på spil.

Fra 15 år og opefter | 3-6 deltagere. 30-45 minutter.

Late Night Alias – Tactic

I dette Alias-spil for voksne forklarer spillerne forskellige ord i den velkendte Alias-stil og forsøger at hjælpe dine holdkammerater til at gætte dem så hurtigt som muligt. Men vær forberedt på at rødme, for dette Alias rykker grænserne lidt længere ud…

  • Perfekt nattespil for voksne!
  • Indeholder ord, der er helt nye i Alias.
  • En uventet nyskabelse gør spillet overraskende og sjovt!
  • 18+

Det Røde HINT – BEZZERWIZZER

Det Røde HINT er et selskabsspil, hvor dine holdkammerater skal gætte, hvad du prøver at fortælle dem. Spillet indeholder 600 nye kort med overskrifter som ”Store opfindelser”, ”Typiske tatoveringer” og ”Ting man kan træde i på gaden”. For at få dine kammerater til at gætte ordene på kortene skal du enten prøve kræfter med de klassiske discipliner Mime og Tale, eller du skal kaste dig ud i de helt nye discipliner Lyde og Figurer. Når du har valgt din opgave, skal der tænkes hurtigt, for du har kun 90 sekunder til at hinte fem forskellige ord. Og din holdkammerater skal være opmærksomme på dine hints, for der er altid noget, de ikke må gætte på. Glæd dig til at finde ud af, om dine venner fatter et HINT!

Spilletid ca. 45 min. | Fra 4 spillere | Fra 15 år

XOBrainer – Danish Brain Games

XOBrainer er et ekstremt underholdende strategispil, hvor du spiller med hjernemusklerne for at vinde.

XOBrainer er en avanceret form for ’5-på-stribe’, til forskel fra det traditionelle spil kan du både opnå 5-på-stribe i form (X eller O) eller farve (grøn eller rød). Det lyder umiddelbart enkelt, men her skal du lægge en god strategi, da du både kan udnytte egne brikker, såvel som din modstanders brikker til at opnå 5-på-stribe. Når du får 5-på-stribe, optjener du et antal point, alt efter hvor på spillepladen din stribe ligger. Du vinder spillet, når du har samlet tilstrækkeligt point, eller hvis du er snu og afgør spillet på knockout.

Paparazzi – Danspil

Paparazzi er et underholdende hold- og selskabsspil for voksne, hvor det gælder om at gætte kendte personer. Få dine holdkammerater til at gætte personen ved at udvælge oplysninger, sammensætte ord med bogstavbrikkerne, mime, eller tegne. Personerne, som skal gættes, er kendt fra bl.a. film og tv, sportens verden, er forfattere, royale personer, fiktive personer og historiske personer. Der er lagt op til masser af grin, og underholdning for dig og dine medspillere.

Spilletid: 30-60 Min. | Antal spillere: 4-10. | Alder: 15+

Chocoly – Leikkien

I denne kaloriefri konkurrence dyster deltagerne om at bygge det største areal ud af deres yndlingschokolade (mælkechokolade, hvid chokolade eller mørk chokolade) én brik ad gangen. Sliksyge modspillere vil forsøge at lave rav i dine planer og sætte deres egen chokoladevariant på tronen. Er din kløgt og beslutsomhed nok til at hive den søde sejr i hus? Ekstraportioner af dette indbydende spil anbefales.

2-4 spillere | Anbefalet alder 8+ | Varighed af spillet: 15 min.

IQ Stars – Leikkien (SmartGames)

Kan du få alle stjernerne til at passe ind i gitteret? Vælg en udfordring. Placér puslespilsbrikkerne som vist (de fleste udfordringer viser dig placering og farve på en eller flere brikker for at hjælpe dig med at komma i gang). Placér de resterende puslespilbrikker på spillebrættet. Der er kun 1 mulig løsning!

1 spiller | Anbefalet alder 6+

EXIT – Spilbræt

EXIT-serien er en række spil, hvor du hjemme i din egen stue kan genopleve spændingen fra et Escape Room.

6 Hjerter i Politiken, Februar 2018, med ordene “Fænomenal underholdning”.

Photosynthesis – Spilbræt

I det underskønne Photosynthesis drejer solen rundt om den idylliske skovlund, hvor der udkæmper sig en drabelig kamp: Hvem kan få det flotteste træ til at gro op suge mest sollys til sig? Hvem får sået deres frø de rigtige steder i skovbunden? Photosynthesis er et originalt og smukt spil for hele familien og trykt på genbrugspap for at skåne miljøet mest muligt.

Magic Maze – Spilbræt

Et samarbejde-spil, hvor man ikke må tale? Der bliver udvekslet masser af intense blikke i Magic Maze, hvor spillerne sammen skal bryde ind i et storcenter og komme ud igen, inden tiden udløber. Et sjovt og meget originalt spil, der har vundet et hav af spilpriser over hele verden. Vejl. 249,-