Invitation til dommerfamilier

Legebranchen LEG kårer hvert år Årets Spil og Årets Legetøj.

Alle spil- og legetøjsproducenter har mulighed for at sende deres nyeste og bedste produkter til bedømmelse hos de allerbedste eksperter – Danmarks familier.

LEG vil gerne invitere dig og din familie til at være dommere og således bedømme og udvælge hvilke spil og legetøj der nomineres i de forskellige kategorier.

Vi har imidlertid kun behov for et begrænset antal familier, der vil derfor om nødvendigt blive trukket lod mellem de tilmeldte.

For at kunne melde sig som dommerfamilie kræver det, at ens husstand har beboere svarende til én af de tre spil-kategorier, mens dommer-familier til legetøj kræver at husstanden har børn mellem 0–11 år.

De 3 spil kategorier er:

  • Børnespil: Henvender sig primært til børn mellem 0-6 år. Spillet vil oftest kræve aktiv deltagelse af en voksen.
  • Familiespil: Henvender sig til børn fra 7 år. Spillet skal spilles af børn mellem 7-11 år alene eller sammen med en voksen.
  • Voksenspil: Henvender sig til unge og voksne fra 12 år.

De 6 legetøjs kategorier er:

  • Karakterer: Henvender sig til børn 2-11 år.
  • Fartøjer: Henvender sig til børn 3-11 år.
  • Aktiv leg: Henvender sig til børn 2-11 år.
  • Kreativitet & konstruktion: Henvender sig til børn 3-11 år.
  • Småbørnslegetøj: Henvender sig til børn 0-3 år.
  • Bæredygtigt legetøj: Legetøj skabt med en grøn profil under bæredygtige forudsætninger. Denne kategori testes og bedømmes af en fagekspert på området.

Hver husstand kan kun deltage i én spil kategori og én legetøjskategori – og det er ikke tilladt at deltage, hvis man er i nær familie med en producent af spil eller legetøj, der sender produkt til bedømmelse.

LEGs sekretariat vil herefter udtrække dommerfamilierne, som vil blive kontaktet med henblik på at få tilsendt de relevante produkter og bedømmelsesskemaer.

Hver dommerfamilie vil få tilsendt op til 5 spil og/eller 5 stk. legetøj i den tilmeldte kategori, nogle produkter kan være ’prøver’ dvs. ikke endelig færdigproduceret. Man forpligter sig ved tilmeldingen til at spille og lege med alle tilsendte produkter – og bedømme dem ud fra et bedømmelsesskema.

Udfylder man ikke bedømmelsesskemaerne, vil produkterne blive faktureret!

Dommerfamilierne vil modtage spil/legetøj ca. d. 20. maj 2024

Bedømmelsesskemaer udfyldes senest d. 7. juni 2024

Dommerfamilierne kan beholde de tilsendte produkter efterfølgende.

De nominerede spil og legetøj afsløres d. 20. juni og de 9 vindere kåres 5. september 2024.

Med spilleglade hilsner

Legebranchen – LEG

Tak til dem som deltager

Har du spørgsmål, kan de rettes til projektansvarlige Liv Rossen Johansen og Nadja Kala på kontakt@aaretsspil.dk